Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/emmaelisabethnielsen.dk/public_html/wp-content/plugins/seo-wordpress/seo-rewritetitle-class.php on line 17
NYHEDER | Emma Elisabeth Nielsen

NYHEDER

BogForum 2015

I år optræder Emma Elisabeth Nielsen som debutant ved årets bogmesse i BellaCenteret og kan således findes under to programpunkter:

Fredag d. 6. november læser hun op af debutromanen Den med Richard Lange kl. 14 på SPOT Scenen.

Lørdag d. 7. november afholdes der præsentation af litteraturens nye stemmer på Gyldendals Tranescene kl. 17. Dette i samtale med Christina Thiemer og Pernille Abd-El Dayem, sidstnævnte aktuel med debuten Inden for revet.

Fredagscafé på Helsingør Bibliotek

D. 23. oktober afholdes den traditionelle fredagscafé på Helsingør Bibliotek. Biblioteket skriver:

Berlingske Tidende kaldte det ’en debut af noget særligt’ , da Emma Elisabeth Nielsen udkom med ’Den med Richard Lange’.

En fortælling, om drengen Eigil, som bor i verdens mindste by med sin mor og sin storebror. Det er en roman om at holde sammen på sin familie og på verden og om at holde af den eneste ene, når nu den første forsvandt. Romanen er den blot 20-årige Emma Elisabeth Nielsens debut. Mød forfatteren og hør om baggrunden for bogen.

Fre 23. okt kl. 17-18
Biblioteket Kulturværftet, Dækket, 2. etage
Fri entré

Ordkraft 2015

I år kan du opleve Emma Elisabeth Nielsen på Ordkraft-festivalen i Aalborg, hvor hun er aktuel med sin debut ‘Den med Richard Lange’. Det foregår fredag d. 10. april på scenen i Keddelhallen kl. 14:15 ved et Close-up og senere i samtale med journalist Elsebeth Dissing på Nordjyske Medie Torv kl. 15:30. Efterfølgende er Emma at finde i Biffen C i samtale med Per Jensen. Samtalen afrundes med oplæsning.

Program kan ses her  og her.

Oplæsning på Litt Talk 2015

I den første weekend i februar afholdes litteraturfestivalen Litt Talk på Vallekilde Højskole. Emma Elisabeth Nielsen læser i denne forbindelse op af sin debutroman i tidsrummet 12:00-12:30, søndag d. 8. februar.

Festivalen afholdes for 4. år i træk og har formået et tæt program med en række af landets bedste forfattere, heriblandt Helle Helle, Carsten Jensen, Theis Ørntoft, Lars Skinnebach (…). Du kan læse mere om programmet og årets forfattere her.

Kulturmøde på Mors

D. 23. august 2014 kan man i forbindelse med Kulturmødet på Mors opleve Emma Elisabeth Nielsen i samtale med Inger Aarup-Kristensen, forstander for Brønderslev Forfatterskole. Hun vil tale om sin erfaring med skrivekurser, bl.a. på omtalte forfatterskole, hvor hun har deltaget på holdene for bl.a. manuskriptskrivning og børnelitteratur. Emma vil desuden fortælle om sin debutroman og vejen til at blive en af landets yngste forfattere. Læs mere om hendes deltagelse på Kulturmødet her.

Børnenes Bogdag – Vild Med Ord

Emma Elisabeth Nielsen deltager som debuterende forfatter på litteraturfestivalen Vild Med Ord i Århus, der afholdes fra d. 28.-31. august. Om torsdagen er det Børnenes Bogdag, og Emma læser op i selskab med forfatteren Louise Lund Olesen. Læs mere om arrangementet her.

Novellen SPLINT udkommer

Emma Elisabeth Nielsen udgiver novellen “Splint” i forbindelse med DM i novelleskrivning, afholdt af Dansk Forfatterforening. Novelleantologien “Veje har altid tiltalt mig” kan læses her.

Talentprisen 2012, Aalborg Bedste

Emma Elisabeth Nielsen er modtager af Talentprisen 2012 i forbindelse med Aalborg Bedste. Prisen uddeles en gang om året af Aalborg Kommune og gives til en udøver eller gruppe, som viser helt særlige evner og talenter indenfor det performative felt kunst og kultur. Prismodtageren skal have udvist fremragende færdigheder og udviklingspotentiale indenfor sit felt.

Talent spottet på Bogforum

Teksten “Damesko” udvælges af redaktør Lene Wissing i forbindelse med “Spot et talent” på BogForum 2012. I samtale med Lars Bukdahl taler de om og behandler fire udvalgte tekster, heriblandt “Damesko” skrevet af Emma Elisabeth Nielsen. Hør hele sessionen her.